Dyrlæge Elin Lisby Kastbjerg Jørgensen har sjældent stået stille i sin karriere. Fra de første spadestik som hestedyrlæge til forskning udi humanmedicinen har interessen drevet hende mod nye udfordringer. Da chancen i 2020 bød sig for at tage del i bekæmpelsen af den verdensomspændende pandemi, der stadig er over os, greb hun den. I dag er hun del af en forskergruppe, der står med lovende resultater for en inhalationsmedicin til behandling af patienter med COVID-19.
Av Nicoline Siebken Skandov, freelancejournalist. Publiceret: 13.12.2021. Foto: KU SUND
Efter sin ph.d. blev Elin ansat som postdoc ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet, hvor hun arbejdede med infektionsmodeller. Her undersøgte hun, hvordan forskellige virulensfaktorer kan påvirke den specifikke infektion, en bestemt bakterie fremkalder. Men hun lærte også, at hun skal lidt tættere på klinikken, hvis forskningen skal gribe hende.
– Jeg skal kunne se, hvordan det her skal kunne gavne nogen, det vil sige patienter, på den lange bane, og der var lidt for langt til mål på projektet på Farmaci for mig.
Elin var derfor heller ikke i tvivl, da hendes gamle medvejleder fra ph.d.’en ringede i marts måned 2020, lige da pandemien var slået an, for at høre, om ikke hun skulle være med på et projekt om behandling af SARS-CoV-2. Om noget om et projekt, der kunne give synlige resultater her og nu. I et samarbejde mellem Costerton Biofilm Center på KU og det norske firma SoftOx Solutions havde forskergruppen udviklet en inhalationsmedicin, som forhåbentligt i fremtiden kan anvendes til behandling af COVID-19. De manglede nu en forsker til at opsætte de relevante dyrestudier for at teste midlets toksicitet, og det blev Elin.
Hurtigt fra start
SoftOx Solutions har patent på en særligt stabiliseret hypoklorsyreopløsning, som allerede findes til overfladedesinfektion og sårbehandling. Med COVID-19 kom muligheden for at teste opløsningen som inhalationsmedicin, og da pandemien rullede, handlede det om at få søsat projektet hurtigst muligt. Med Elin ombord gik planlægningen af studierne hurtigt i gang, og heldigvis arbejdede både forsøgsdyrstilsynet og Ellegaard Göttingen Minipigs i Dalmose lynhurtigt, så forsøgene hurtigt kunne komme i gang.
– Hvordan holder vi styr på luftvejsparametre? Hvordan skal vi overvåge dem? Skal vi lægge dem i fuld anæstesi, så vi kan overvåge alting, eller skal de være vågne? Der var en masse parametre, der skulle tages stilling til på nul komma fem, fortæller hun.
Elin måtte arbejde dobbelt i april måned, indtil hun var ude af den gamle stilling på Farmaci. Da hun beskriver perioden, afslører hendes fortælletempo, at der var meget at se til. Men så længe det er spændende, lader Elin til fortsat at kunne køre i de højeste gear.
Hvis pandemien holder op, så er det ikke sådan, at vores lægemiddel falder til jorden.
På minigrisene testede hun inhalationsmidlets påvirkning af især luftveje, men også en række andre kliniske parametre både før og efter anæstesi. Dernæst blev midlet testet på vågne minigrise. Indtil videre ser det lovende ud, og tests på mennesker, det vil sige et fase 1-studie, er derfor i gang i skrivende stund.
– Mennesker er jo lidt nemmere. Dem kan man jo få til at lave fx spirometriske undersøgelser, hvor man beder dem om at puste, så man kan måle på luftvejsfunktionen. Det er lidt sværere at bede en minigris om. Så der er en hel masse ting, vi kan teste i de her raske frivillige, som stiller op i vores fase-1-studier nu. Men der er ingen effektstudier på det her tidspunkt, det handler kun om sikkerhed.
Vi rækker bare immunforsvaret en arm
Hypoklorsyre har en relativt uspecifik virkningsmåde. Det er et oxiderende stof, som både kan ødelægge DNA-strukturer og proteinforbindelser.
– Det skader sådan set bare der, hvor det når frem, forklarer Elin.
At det så alligevel adskiller sig fra at indtage en desinfektionssprit, er der selvfølgelig et svar på.
– Det elegante her er, at det er en meget mild syreopløsning, som kroppens eget immunforsvar bruger i forvejen. Den dannes af vores neutrofile granulocytter, som et forsvar mod netop bakterier og virus. Så vi rækker bare immunforsvaret en arm, kan man sige. Det er et stof, som er kendt for kroppen, og derfor er det heller ikke skadeligt for kroppen, hvis det tilføres i de rigtige koncentrationer.
Håbet er, at inhalationsmidlet kan nå at hjælpe verdens COVID-19 patienter. Alligevel må pandemien gerne tage sin ende, inden medicinen når at blive godkendt, mener Elin.
– Hvis pandemien holder op, så er det ikke sådan, at vores lægemiddel falder til jorden. Det har så uspecifik en virkningsmetode, at det også virker på mange andre vira og bakterier. Der er jo millioner af mennesker, der dør af akut lungebetændelse, især i tredjeverdenslande. Så der er masser af andre områder, hvor det kan bruges, hvis vi skulle være så heldige, at den her COVID-19-pandemi snart er overstået.
Arbejdsglæde
Heste og bandageringer er de senere år blevet udskiftet med minigrise, inhalationsmasker og human forskning, og der er efterhånden langt til stalden, hvor Elin plejede at stå med det hun kalder »sit håndværk«. Når telefonen en gang imellem ringer, fordi der er brug for en hestedyrlæge, varmer det, men for Elin har der vist sig også at være andre steder, hvor man som dyrlæge kan gøre en forskel.
– Opkaldene bliver sjældnere efterhånden. Det trækker nok heller ikke helt så meget mere. Ikke dermed sagt, at det ikke kunne ske en dag, at jeg vender “hjem” til hestepraksis. Men jeg synes, lægemiddelforskningen er superspændende, og jeg kunne godt se mig selv gå videre den her vej, springe ud af universitetsmiljøet og gå ind og arbejde i lægemiddelindustrien.
Der er utrolig mange processer i udviklingen af lægemidler, som Elin arbejder med lige nu, og præcis hvilken af dem hun helst vil placere sig indenfor på den lange bane, har hun ikke besluttet endnu. At hun kan klø på som altid, afhænger kun af en ting.
– Lige nu synes jeg bare, alt er sjovt og spændende, og det er jo heldigt, for det gør også, at næsten ligegyldig, hvad man bliver udsat for, så giver det arbejdsglæde. Det er vigtigt for mig. Det skal være sjovt. Så må det godt være hårdt. Det skal bare også være sjovt.
Read the whole article on dvt.ddd.dk